Påske på speed

Så er påsken endelig ved at være overstået og vi kan igen have en nogenlunde normal hverdag her i det Camphillske.
Påske ugen har været meget hektisk, især på Carinlee er der mange traditioner forbundet med Jesu død og opstandelse.
Hver dag er der en forstilling, som er en slags statueteater, man kommer ind i et mørkt rum og så bliver der fortalt, hvad det er man skal se. Eks. "I dag skal vi se, hvordan moder jord tager i mod Guds søn" så bliver der læst noget op fra biblen og så bliver alt lyset slukket og så bliver der ligeså langsomt skruet op for lyset på scenen hvor der så står nogle mennesker i en eller anden stilling, mens de er klædt ud som jesus eller en engel eller sådan noget. Meget meget smukt og lidt for meget.
Nå men alle de aktiviteter, vi normalvis laver bliver aflyst og vi laver påske forberedelser. Vi har bland andet været i haven en hel regnfuld eftermiddag, vi har gjort rent og gået en masse ture, for et eller andet skulle vi jo lave. Torsdag var dagen for "The last supper" så der skulle vi alle i det fine tøj, og en time før aftensmaden begyndte vi at være stille, og til aftensmaden måtte vi slet ikke snakke sammen. Det var en meget speciel oplevelse, det var sjovt at se hvor meget man egentlig ser hinanden, når man ikke snakker sammen, og se hvordan alle de studerende opførte sig så godt og var meget seriøse omkring hele det her med at være stille.
Fredag var vi til gudstjeneste og om eftermiddagen lavede vi hot cross buns, hvilket er varme hveder, med rosiner og så skal skar vi et kryds i dem, som symbol på Kristi kors og på det kors vi alle må bære rundt på. (Igen lidt for meget for mig)
Lørdag skulle der bare gøres rent inden påske søndag. For påske søndag er en vild dag. Først bliver alle sunget op (For vi har ikke måtte synge siden torsdag aften) og så er der gudstjeneste, så er der en stor middag med lam, så er der en lang rest hour - næsten to timer, og så begynder det! Nemlig påskeægs jagten!!! (det er det vi har ventet på) Så alle var ude for at lede efter påskeæg nogle var nemme at finde, andre knap så nemme. Men det var sjovt at se hvordan alle var meget optaget af det, jeg fandt mit under et træ under noget græs, andre var gemt oppe i træerne og andre umulige steder. En meget meget sjov dag. Mandag skulle alle de studerende pakke deres ting sammen til om tirsdagen hvor alle tog hjem. PUHA en uge. Så ugen blev afsluttet med en fest for alle co-workere i går aftes. 

Jeg tror de har mere end 500 påskeæg i hele huset, alle ægene er malet af tidligere coworkere og de studerende på stedet. Det er meget meget smukt. 

Kager til vores co-worker fest

Celias og jeg brugte det meste af eftermiddagen på at pynte op til vores fest, vi er selv meget stolte af resultatet. 

Ferie

Så er vi kommet hjem fra vores ”lange” ferie, hele seks dage blev det til. Alt for kort tid til dette smukke land. Vi startede ferien med det samme, jeg fik fri. Fredag kl. 13.00. Den store rengøring, pakning af de sidste ting og div. Andre småting der lige skulle fikses inden vi kunne tage af sted. Så gik turen til Aberdeen busterminal, hvor vi tog bussen mod Inverness. Vi ankom kl. 23.15 og havde ingen idé om, hvor vores B&B var, så ind i den første og bedste taxi og så kørte vi ca. 1 km. Nå ja, men vi kom da til det rette sted i første hug.

Der er så helt sort da vi kommer og vi må ringe på, ud kommer en ældre herre i morgenkåbe og ser forvirret ud. ”Har i bestilt?” ”Øh… Ja… Jakobsen eller Glahn” Vi har jo glemt hvilket navn vi har bestilt værelset i… Og ude på døren står der ”Ingen plads”. Han kigger i bog: ”No, sorry we don’t have you…” Åh åh… hvad gør vi så lige?? Vi har jo booket og betalt hjemme fra… “Well we do have a room, and then we’ll look into it tomorrow” Heldigt. 

Vi får en seng at sove i og et tv – det første tv vi har set siden vi kom, skal det lige siges.
Næste morgen kommer vi ned til Full Scotish Breakfast, ikke lige den sundeste start på dagen, men mættende – det består af et bjerg af kød, bacon (MEGT tykke skiver), pølser,  haggis eller hvad det nu var, baked beans, hvid toast brød, alt sammen med kaffe til.

Nå manden kommer ind igen og siger: ”We really don’t have you in the book, maybe the internet booking isn’t working. You have to pay again. Then you have to talk to the company you booked through.” Åh… for poker! Det er lige en streg I regningen, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Vi spiser vores morgen mad og sidder lidt, så kommer han ind igen med konen på slæb og spørger: ”Is your name Glahn?” ”Yes” siger Mads. ”Oh… I only heard Jakobsen, you ARE in the book then, then you don’t need to pay!” Puha det var heldigt. Vi pakker vores ting, reserverer en nat til på stedet til vores tilbage tur, så vi er sikre på han har os i bogen.

Formiddagen brugte vi i Inverness som er en utrolig hyggelig by, og meget smuk, når man kommer fra Aberdeen. Vi tog bussen til Ullapool. Det er en meget speciel oplevelse at tage den bustur. Vi faldt begge i søvn inden bussen var ude af Inverness. Da vi vågnede var der et kæmpe bjerg foran bussen og det flotteste landskab med bjerge, floder og ja helt som man tænker at Skotland er. Wow en flot tur.
Vi kom frem til Ullapool, som er en lille hyggelig havneby med hovedvejen helt ned til havet og bjerge der omkranser vandet og landsiden af byen, så smuk.

Næste morgen tog vi vandretøjet på og så gik det ellers op indtil vi stod på toppen af det nærmeste bjerg. En vildt flot udsigt over den smukke by. Derefter gik vi ned igen og rundt om en Loch. Vi vandrede halvvejs, men blev stoppet af en flod som mente den skulle ind til Lochen, så vi måtte vende om.
Vi var vildt heldige med vejret, der var nok 21 grader og høj sol, så vi anskaffede os lige en lille solskoldning.

Udsigten fra byen

Udsigt fra bjerget over Ullapool

Søen vi gik omkring, set fra bjerget

Nu har jeg nået toppen mor, hva' fan' sku jeg egentlig her, sku jeg heerr? Hva' fan' sku jeg egentlig her? Se udsigten!

Næste morgen gik turen igen tilbage til Inverness og tilbage til den samme B&B som var rigtig glade for at se os. Vi brugte dagen på at tulle rundt i byen. Om aftenen blev jeg ramt af en massiv hovedpine, så vi fik kinesisk mad i sengen mens vi så ”The weakest link” ”Deal or no deal” ja alle mulige fantastiske programmer, som kun blev bedre af at vi ikke har set tv i to måneder. 

Tidligt næste morgen tog vi bussen videre til Edingburgh, eller Edingburger som vi kalder den. Ja vi har altså overhovedet ikke lært noget skotsk mens vi har været her. "En rigtig by" som jeg kalder den.
Her fandt vi hurtigt vores hotel og så stod den ellers på by udforskning eller retter - find den nærmeste Waterstone (bogbutik) og Starbucks. 

Dagen gik så med at shoppe rundt og kigge på byen.
Næste dag tog vi så på en gratis guide tur rundt i byen. Det var en rigtig god tur, med en god og sjov guide. Da turen sluttede betalte vi drikkepenge og så delte vi os op. Mads mod Edingburgh castle, jeg mod butikkerne. 

Vi mødtes foran hotellet og gik ud at spise, og ja sådan var den næste dag også, shopping, Starbucks ud at spise og ikke mindst - noget af det vigtigste: "The weakest link" 

Så nu er vi hjemme igen, vi har lige færdig gjort tre dages kursus, om autisme, førstehjælp, hvordan man flytter ting og personer og div. andre spændende emner. I morgen begyder hverdagen så, vi er begge blevet lidt for glade for at have frihed til selv at bestemme hvad vi vil, så vi er meget spændte på hvordan det kommer til at gå. Men det kommer selvfølgelig til at gå fint. 

Mads før vores guide tur, ude foran den bedste Starbucks vi har været på 

En 500 år gammel kanon

Edingburh Castle

By Night

Lækker italiensk mad

Livet i en appelsin

Onsdag aften da jeg kom hjem, kom jeg hjem til en lettere oprørt Mads. Hans "husmor" Aeika skal skilles og havde derfor spurgt, hvad vi synes om at flytte. Hun havde fundet et fint stort værelse til os i et andet hus. Så vi tog på værelses kig kl. 00.30 onsdag nat. Tjo... det var nu godt nok lige en kænne orange, men derudover et dejligt værelse, stort og lyst. Jo her kunne vi nok godt bo. Så Torsdag eftermiddag flyttede Mads alle vores ting (Der har på mystisk vis hobet sig 8 flytte læs op, når man altså flytter ene mand) 

Så nu bor vi altså inden i en appelsin, det føles ihvertfald sådan, men det er nu heller ikke så ringe :)
Så her til morgen kunne vi for første gang nyde vores morgenmad på vores værelse uforstyrret og i sol og med Mads og monopolet på computeren(Ja vi har nemlig fået noget så smart som internet på værelset)  Det var skønt. 

Vi har i dag brugt det meste af dagen på at få det til at lige noget vi kan bo i og få den hidsige farve til at falde lidt ned med nogle plakater og billeder, vi synes selv det har hjulpet en hel del, og jeg tror vi bliver endnu gladere for det end det gamle værelse. Her bor vi dog sammen med nogle af børene, men indtil videre er det faktisk bare super hyggeligt og hjemligt på en eller anden måde.
Og her er så det famøse orange værelse: 

Se selv, der er ikke meget farve forskel på den rigtige appelsin og så på vægens farve. 

Sol, søndag og Stonehaven

Nyt her fra Skotland. Nu er foråret på vej og vi er ved at være faldet rigtig godt på plads i nye og "gamle" omgivelser. Forårs bølgen har lagt sig hen over os og vi har de sidste tre dage haft op mod 15C varme og det nyder vi. 

I går brugte vi vores fælles solrige fridag på en tur til Stonehaven. Stonehaven ligger 22km syd for os, så vi hoppede på en bus uden helt at vide, hvor præcis vi skulle af. Men buschaufføren var så venlig at stoppe bussen og råbe: "SÅ SKAL I UD!!" (Dog på engelsk :) )  

Vi var meget forvirret men fandt da frem til havnen og et skilt, som pegede direkte ind i et hus, hvorpå der stod: "Castle 1½mile." "Amen de Skotter, de er simpelthen for dumme, vi kan sgu da ikke gå ind i det hus der for at komme til Slottet! Ej vi ved MEGET bedre selv!" Så vi begav os i rask trav afsted mod nogle klipper - "Man kan helt sikkert komme forbi dem på en eller anden måde!" Men nej. Så stod vi dér lidt og kiggede, hmm.... "Hov! Ligner det ikke der er en sti op ad den der bakke dér?" Den såkaldte "sti" viste sig på vejen op at være et udtørret vandfald. Det var først da vi var midt på bakken / bjerget, det ligesom begyndte at gå op for os at det måske ikke helt var den traditionelle vej til slottet, og måske heller ikke den sikreste, taget de 80 graders hældning i betragtning. Men nu var vi jo ligesom midt på klippen og der var lige langt op, som ned. Så op det kom vi efter lidt dramatik, men alle lemmer og Hunter støvler i behold.  

Her ser vi Mads på det sidste stykke op ad "Bakken"

Her er udsigten fra toppen af bakken, da vi endelig kom op. 

Skiltet på toppen af bakken - UPS! Bemærk teksten på skiltet. 

Her er så nogle billeder fra det rigtige Skotland, som man ser det i Guidebøgerne. Og JA det er så flot i virkeligheden. Og det fortsatte så i de 1½ mile vi gik til Slottet. 

Her er så et billede fra hverdagen. Ja det er hvad Mads får tiden til at gå med når han "Arbejder" - at lære at gøgle, eller jonglere som  vi andre kalder det. 

Her til slut vil vi så slutte af med starten på weekenden - fødselsdags fest fredag aften. Temaet var amerikansk fodbold, og nej det var ikke til ære for Mads, men til gengæld til ære for Lisa vores nabo, som selv har spillet amerikansk fodbold i mange år. Så der var dømt chearleading og football hele aftenen. 

Jeg har fået en pakke

I går da jeg kom hjem, lå der en pakke til mig 

Inden i den var der en fin æske 

Og inden i æsken var der nogle fine fine støvler

Og se hvor fine de er på os', det er jo den dejligste pakke man kan ønske sig, her i Skotland

Ny praktik

Ja så er min første uge på Carinlee ved at være omme. Efter min første dag, mandag, dér, var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg havde valgt det helt rigtige.
Det er et hjem for unge mellem 18 - 26 år, med hjerneskade eller autisme.
Jeg følte mig med det samme som en del af huset og er allerede godt i gang med at lære beboerne at kende. Jeg er stadig i skole om formiddagen, hvor jeg er Class helper i en 5. klasse. Så hver dag kl 12.30 hopper jeg på cyklen og cykler de 7 km til Carinlee. Det er skønt! Og her er foråret godt i gang, vi har haft sol i over en uge nu, det er dejligt. Jeg har ikke fået taget nogle billeder af selve stedet endnu, men her er nogle billeder fra min cykel rute og en tur vi var på onsdag.

Ja ja, den er god nok, det er skam et skelet fra et eller andet dyr, nok en delfin. En af beboerne fandt det og var meget stolt af det :) 

Og her går min cykel tur så hverdag, det er ikke noget jeg sådan rigtig er træt af. Og slet ikke med den udsigt!