Livet i en appelsin

Onsdag aften da jeg kom hjem, kom jeg hjem til en lettere oprørt Mads. Hans "husmor" Aeika skal skilles og havde derfor spurgt, hvad vi synes om at flytte. Hun havde fundet et fint stort værelse til os i et andet hus. Så vi tog på værelses kig kl. 00.30 onsdag nat. Tjo... det var nu godt nok lige en kænne orange, men derudover et dejligt værelse, stort og lyst. Jo her kunne vi nok godt bo. Så Torsdag eftermiddag flyttede Mads alle vores ting (Der har på mystisk vis hobet sig 8 flytte læs op, når man altså flytter ene mand) 

Så nu bor vi altså inden i en appelsin, det føles ihvertfald sådan, men det er nu heller ikke så ringe :)
Så her til morgen kunne vi for første gang nyde vores morgenmad på vores værelse uforstyrret og i sol og med Mads og monopolet på computeren(Ja vi har nemlig fået noget så smart som internet på værelset)  Det var skønt. 

Vi har i dag brugt det meste af dagen på at få det til at lige noget vi kan bo i og få den hidsige farve til at falde lidt ned med nogle plakater og billeder, vi synes selv det har hjulpet en hel del, og jeg tror vi bliver endnu gladere for det end det gamle værelse. Her bor vi dog sammen med nogle af børene, men indtil videre er det faktisk bare super hyggeligt og hjemligt på en eller anden måde.
Og her er så det famøse orange værelse: 

Se selv, der er ikke meget farve forskel på den rigtige appelsin og så på vægens farve. 

Sol, søndag og Stonehaven

Nyt her fra Skotland. Nu er foråret på vej og vi er ved at være faldet rigtig godt på plads i nye og "gamle" omgivelser. Forårs bølgen har lagt sig hen over os og vi har de sidste tre dage haft op mod 15C varme og det nyder vi. 

I går brugte vi vores fælles solrige fridag på en tur til Stonehaven. Stonehaven ligger 22km syd for os, så vi hoppede på en bus uden helt at vide, hvor præcis vi skulle af. Men buschaufføren var så venlig at stoppe bussen og råbe: "SÅ SKAL I UD!!" (Dog på engelsk :) )  

Vi var meget forvirret men fandt da frem til havnen og et skilt, som pegede direkte ind i et hus, hvorpå der stod: "Castle 1½mile." "Amen de Skotter, de er simpelthen for dumme, vi kan sgu da ikke gå ind i det hus der for at komme til Slottet! Ej vi ved MEGET bedre selv!" Så vi begav os i rask trav afsted mod nogle klipper - "Man kan helt sikkert komme forbi dem på en eller anden måde!" Men nej. Så stod vi dér lidt og kiggede, hmm.... "Hov! Ligner det ikke der er en sti op ad den der bakke dér?" Den såkaldte "sti" viste sig på vejen op at være et udtørret vandfald. Det var først da vi var midt på bakken / bjerget, det ligesom begyndte at gå op for os at det måske ikke helt var den traditionelle vej til slottet, og måske heller ikke den sikreste, taget de 80 graders hældning i betragtning. Men nu var vi jo ligesom midt på klippen og der var lige langt op, som ned. Så op det kom vi efter lidt dramatik, men alle lemmer og Hunter støvler i behold.  

Her ser vi Mads på det sidste stykke op ad "Bakken"

Her er udsigten fra toppen af bakken, da vi endelig kom op. 

Skiltet på toppen af bakken - UPS! Bemærk teksten på skiltet. 

Her er så nogle billeder fra det rigtige Skotland, som man ser det i Guidebøgerne. Og JA det er så flot i virkeligheden. Og det fortsatte så i de 1½ mile vi gik til Slottet. 

Her er så et billede fra hverdagen. Ja det er hvad Mads får tiden til at gå med når han "Arbejder" - at lære at gøgle, eller jonglere som  vi andre kalder det. 

Her til slut vil vi så slutte af med starten på weekenden - fødselsdags fest fredag aften. Temaet var amerikansk fodbold, og nej det var ikke til ære for Mads, men til gengæld til ære for Lisa vores nabo, som selv har spillet amerikansk fodbold i mange år. Så der var dømt chearleading og football hele aftenen. 

Jeg har fået en pakke

I går da jeg kom hjem, lå der en pakke til mig 

Inden i den var der en fin æske 

Og inden i æsken var der nogle fine fine støvler

Og se hvor fine de er på os', det er jo den dejligste pakke man kan ønske sig, her i Skotland

Ny praktik

Ja så er min første uge på Carinlee ved at være omme. Efter min første dag, mandag, dér, var jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg havde valgt det helt rigtige.
Det er et hjem for unge mellem 18 - 26 år, med hjerneskade eller autisme.
Jeg følte mig med det samme som en del af huset og er allerede godt i gang med at lære beboerne at kende. Jeg er stadig i skole om formiddagen, hvor jeg er Class helper i en 5. klasse. Så hver dag kl 12.30 hopper jeg på cyklen og cykler de 7 km til Carinlee. Det er skønt! Og her er foråret godt i gang, vi har haft sol i over en uge nu, det er dejligt. Jeg har ikke fået taget nogle billeder af selve stedet endnu, men her er nogle billeder fra min cykel rute og en tur vi var på onsdag.

Ja ja, den er god nok, det er skam et skelet fra et eller andet dyr, nok en delfin. En af beboerne fandt det og var meget stolt af det :) 

Og her går min cykel tur så hverdag, det er ikke noget jeg sådan rigtig er træt af. Og slet ikke med den udsigt!

Fodbold og fællesaften

Lørdag den 26. februar havde jeg (Mads) en ekstra fridag. Den blev brugt på Stadion I Aberdeen hvor de lokale helte fra Aberdeen FC tog imod Hearts fra Edinburg i den bedste skotske liga. Jeg tog afsted sammen med Diego som også arbejder i Camphill. Vi var så heldige at få gratis billetter igennem en af fædrene til en af børnene vi arbejder med.   
Skotterne går meget op i fodbold og stemningen blandt de 9010 fremmødte skotter var meget intens. Der blev
råbt og drukket mindst lige så meget som til en kamp i Superligaen, omend skotterne er et niveau over danskerne i disse kategorier. Selve kampen sluttede 0-0, men der var store chancer til begge hold. En rigtig god dag.

En gang om ugen har vi fællesaften i mit hus hvor vi laver en sjov aktivitet sammen. I sidste uge legede vi en
form for gæt og grimasser, hvor vi skulle fremføre en film eller en musiktitel uden at tale til de andre. Det kom der et par gode billeder ud af.

Ellers er alt vel. Sanne har fået to fri/studie dage om ugen som tilfældigvis ligger lørdag og søndag, så hun er rigtig glad over at have en rigtigt weekend. Jeg arbejder på at få flyttet min fridag fra fredag til søndag, så vi kan ha en dag fri sammen.

Til slut nogle billeder