Lørdag den 26. februar havde jeg (Mads) en ekstra fridag. Den blev brugt på Stadion I Aberdeen hvor de lokale helte fra Aberdeen FC tog imod Hearts fra Edinburg i den bedste skotske liga. Jeg tog afsted sammen med Diego som også arbejder i Camphill. Vi var så heldige at få gratis billetter igennem en af fædrene til en af børnene vi arbejder med.
Skotterne går meget op i fodbold og stemningen blandt de 9010 fremmødte skotter var meget intens. Der blev
råbt og drukket mindst lige så meget som til en kamp i Superligaen, omend skotterne er et niveau over danskerne i disse kategorier. Selve kampen sluttede 0-0, men der var store chancer til begge hold. En rigtig god dag.
En gang om ugen har vi fællesaften i mit hus hvor vi laver en sjov aktivitet sammen. I sidste uge legede vi en
form for gæt og grimasser, hvor vi skulle fremføre en film eller en musiktitel uden at tale til de andre. Det kom der et par gode billeder ud af.
Ellers er alt vel. Sanne har fået to fri/studie dage om ugen som tilfældigvis ligger lørdag og søndag, så hun er rigtig glad over at have en rigtigt weekend. Jeg arbejder på at få flyttet min fridag fra fredag til søndag, så vi kan ha en dag fri sammen.
Til slut nogle billeder
Hende der på det øverste billede - hun ligner mig!
SvarSlet