Lidt nyt

I dag er der 23 dage til vi igen står på dansk jord.
Det er vildt at tænke på at vi for kun fem måneder siden tænkte at det her ville varer for evigt, og nu begynder vi pludselig at se enden på det og nu er det slet ikke så sjovt alligevel. Alle de mennesker vi skal sige farvel til, som på den ene eller anden måde har berørt vores liv på en helt anden måde end vi nogensinde havde regnet med - Både venner og børn.
Så man kan roligt sige at melankolien er ved at sænke sig og vi begynder at nyde hvert minut vi har her.

Men udover det er der også minutter vi ikke nyder.
Onsdag aften cyklede jeg hjem fra Carinlee ved 22.30 tiden efter et af de uendelige møder, som blev afsluttet med en omgang røvsyge lysbilleder - JA Lysbilleder, for som David sagde: "I haven't found anything that's better" Oversat til danske - ja det der nymodens pjat, som en computer, det synes jeg simpelthen ikke man kan bruge - tænk på alle de dårlige domme der er kommet med computeren.
Nå så jeg var godt træt efter dette uendelige møde om ingen ting og om Johannes Døberen. Så ned på railway linen med mig - det er en lille sti der går fra Aberdeen til hvor vi bor, jeg tror den er 17 miles eller sådan noget. Rigtig hyggelig med en masse dyreliv og skov og det hele og ingen lys. Men det var jo alligevel næsten lyst så skidt med det.
Og som jeg sagde, med en masse dyreliv, hvilket betyder der også er flagermus, og som sådan har jeg ikke noget i mod flagermus, og jeg har tit mødt dem, så flyver de over hovedet på mig, mens jeg forsøger at styre uden om alle kaninerne, der tror de skal løbe ud foran cyklen. Så denne aften var det samme rutine, men de der flagermus, de kom godt nok liidt tæt på syntes jeg, os mere end jeg sådan syntes var fedt. Så jeg kom til at skrige lidt, hvilket ikke hjalp på situationen, så de kom bare endnu tættere på. Farten blev sat op mens jeg totalt panikkede og som jeg cyklede der som en anden Bjarne Riis kom der en flagermus og ramte mig lige på siden af hovedet. Hvis jeg ikke allerede skreg så gjorde jeg det da ihvertfald nu. Hold da op jeg kunne skrige og panikke. Der var en mand der havde forvillet sig ned på stien ligesom mig, og han kiggede på mig som om jeg blev jagtet af en øksemorder eller sådan noget. Det må os ha' set lidt sjovt ud at der sådan kommer en pige skrigende med 40km i timen på sin cykel, mens hun råber BATS!!!!!
Men det endte med at jeg måtte stå af cyklen og trække hele vejen hjem med min hætte helt ned i øjnene så jeg ikke kunne se flagermusene og så gå så langsomt som jeg kunne, for så tænkte jeg at de ikke ville komme - og ganske rigtigt så blev de væk resten af turen. Men det tog mis så os godt en time at komme hjem.
Så nu har vi aftalt at Mads henter mig, hvis jeg kommer senere hjem end kl. 21.30.

Ellers så har Mads været med i det store 12. klasses afslutnings skuespil. Don Quixote. Hovedrollen var en af elverne og han gjorde det så flot. Mads var doktoren og endnu en gang overraskede Mads alle, med sit skuespil talent. Well done calss 12 og Mads.

I dag har vi så fridag, men tak for fridag, her til eftermiddage er der graduation for class 12, og om aftenen er der fødselsdags BBQ for en af børnene som bliver 18. Så endnu en dag med ungerne.
Men sådan er livet i Camphill og vi kommer til at savne det.